Hænderne bag byColtau

Hej, mit navn er Charlotte Coltau Saaby – det er mig som fører saksen i byColtau.
En lille smugle om mig, jeg er født og opvokset i Nørresundby, nord for Aalborg. Jeg har siden folkeskolen vidst, at jeg ville være frisør, men jeg har også vidst at jeg ville være mere, end “bare” ansat frisør i en andens frisørsalon.

Så da folkeskolen var ovre, tog jeg en HHX på Saxogade i Aalborg, sideløbende med 1 og 2 fritidsjobs, til at betale huslejen, til lejligheden som jeg flyttede ind i som 17 årig.
Da jeg havde afsluttet Handels Gymnasiet i 2011, arbejdede jeg fuldtid i Aalborg midtby i nogle år. Både på diverse restauranter, samt 3 sjove år i Jomfru Ane Gade i weekenderne (også under min gymnasietid)

Da tiden var inde, søgte jeg ind på frisørskolen, og kom ret hurtigt ind med en elevplads, og så var jeg for alvor i gang med min drøm. – Jeg kom i lære hos My & Holger i Aalborg, og havde 6 gode år derinde, samt fik en flot Bronzemedalje til min svendeprøve i foråret 2018.
Nu bor jeg i Pandrup, med min dejlige familie, bestående af min mand René, min søn Liam fra 2016 og vores fælles datter Luna fra 2019, samt vores to små hunde Buster og Bailey.

Da min barsel med Luna lakkede mod ende i 2019, blev jeg tilbudt at starte op som selvstændig i Aabybro. Der var jeg små 9 måneder, og hvorefter jeg flyttede min selvstændige karriere til Pandrup og det er der jeg nu udlever min drøm som selvstændig frisør.

Fremtiden byder på en ny flytning, og åbning af min helt egen salon i 2022, hvilket jeg og min familie ser vældig meget frem til.

Bestil tid online

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os